Grønkålssalat m. honningstegt hokkaido, avokado og granatæble

Ingredienser

100 g hasselnødder
5 grønkålsstokke
4 fed hvidløg
1 hokaidogræskar
4 spsk. flydende honning
1 granatæble
2 avocado

Dressing
3 spsk. æbleeddike,
1 spsk. flydende honning
1 dl olivenolie
Salt og peber

Sæson Efterår
God til Fisk Oksekød Kylling Lam
Råvarer Avocado Granatæble Grønkål Hasselnødder Honning Hokkaido græskar Hvidløg Olivenolie Æblecidereddike

Beskrivelse

Fremgangsmetode

Rist hasselnødder på en tør pande, til skal begynder at falde af. Rul nødderne i et viskestykke, så skal falder helt af. Skyl grønkålsstokke og skær stilken fra. Hak kålen groft. Bag hvidløg i ovnen ved 200 grader i 15 min. Lad det køle ned. Del græskar og fjern kerner med en ske. Skræl græskar og skær det i små både. Varm honning på en pande, til det er helt flydende og smeltet. Steg hokaido i ca. 10-15 min. til de er møre men har bid. De må godt karamellisere lidt – men det skal ikke brænde på:-) Tag dem af og drys med flagesalt.
Del granatæble i to og bank kernerne ud med en ske. Del avocadoer og tag stenene ud, skær det i mundgode stykker.
Pres de bagte hvidløg ud i en skål og bland det med æbleeddike, flydende honning og lidt salt. Tilsæt olivenolie lidt efter lidt, start med en tynd stråle, til den sætter sig. Smag til med salt og peber.
Vend avocado, grønkål, granatæble med dressing (gem lidt af det til pynt) og anret. Pynt salaten og hæld nødderne ud over. Salaten går godt til bl.a. and og gås.

Besøg SalatTøsens shop