Min allerbedste sandwich spread

Artiskokcreme

Ingredienser

3 store hvidløg (mega hvidløg som på billedet)
En dåse artiskokker
1 lime
1 dl. olivenolie.

Sæson Dressing Forår Sommer Efterår Vinter
God til Fisk Kylling Lam
Råvarer Artiskokker Hvidløg lime Olivenolie

Beskrivelse

Fremgangsmetode
Bag hvidløg pakket ind i bagepapir (så de ikke eksploderer i ovnen) ca. 15 min. ved 200 grader. Lad dem køle ned. Åben dåsen med artiskokker og lad dem dryppe af. Blend artiskokker m. de bagte hvidløg, limesaft, salt, hvid peber og olivenolie. Smag cremen til, den skal have godt med salt. Jeg opbevarer cremen på køl i op til en måned.

Den her creme bruger jeg både til ovnbagte rodfrugter, som dip til grøntsagsstænger og til en hvidløgsbruchetta. Den syrlige artiskok går fint i spænd med de bagte søde hvidløg og den fede olivenolie.

Prøv at smør tynde skiver af daggammelt brød med cremen og bag dem 10 min. ved 200 grader. Det slår det kedelige industri hvidløgsbrød med flere længder:-)

Besøg SalatTøsens shop